Frederiksborg Seniorlæger



















Referat af besøg på Kronborg 18. september 2019.


Vi var 36 der trodsede regnbygerne og mødte op på Kronborg til en ganske glimrende dag. Vi havde 2 guider, Kirsten og Jørgen, som begge var utrolig vidende og gav os en fantastisk rundvisning.

Det var Frederik 2. der forvandlede middelalderfæstningen Krogen til et strålende renæssanceslot, hvor han boede med sin dronning Sophie. Fra sit arbejdsværelse kunne han se ud på alle skibene, der måtte erlægge told for at sejle videre.

En del af pengene blev brugt til udsmykning af slottet. Vi så på Praletapeterne, de flotte loftmalerier, kunstfærdige træpaneler og kassettelofter.

Vi var i den enorme dansesal hvor europas spidser blev trakteret med 24 retter og dansede til den lyse morgen. Slottet blev hærget af en brand i 1629. Ved branden gik slotskirken dog fri, så vi fik set hvordan den oprindelige udsmykning så ud.

Efter en rundtur i de mange værelser/rum endte vi i kasematterne. Det var også Frederik 2. der fik udgravet disse gange, så soldaterne kunne forskanse sig i ugevis. Her var der også plads til heste og mad nok til 1000 mand i 4 måneder.

Vi hilste selvfølgelig også på Holger Danske, der dog sad og sov.

Efterfølgende var vi på Kadetten til frokost.

Kadetten holder til i den historiske Sekondløjtnantskole i fæstningsområdet omkring Kronborg Slot. Kadetten er i dag også en uafhængig socialøkonomisk virksomhed der er drevet af at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med særlig behov.

Vi fik en glimrende frokostplatte med efterfølgende kaffe og rabarberkage.


Referat af besøg på Carlsberg Akademi og Bakkehuset den 8 maj 2019.


36 deltagere mødtes udenfor Æresboligen , som nu hedder Carlsberg Akademi. Vi havde kæmpet for at finde parkeringsplads og finde vej gennem byggerodet i Carlsbergbyen.

Nu blev vi delt op i 2 hold og vist rundt af Erik og Keld i Bryggerens gamle bolig. Vi startede med at høre om udviklingen af bryggeriet Carlsberg , de teknologiske landvindinger , stridighederne med sønnen Carl , der medførte dannelsen af 2 bryggerier , Gl.- og Ny Carlsberg og Carlsbergfondet.

Herefter gik vi ind i J.C. Jacobsens bolig , der blev opført i perioden 1847 til 1854 i italiensk villastil af arkitekt N.S. Nebelong. Rummene i stueetagen er rigt udsmykket med dekorerede paneler og en række smukke relieffer og medaljoner med klassiske motiver bl.a. ”Alexanderfrisen” i spisesalen udført af Bertel Thorvaldsen. I 1876-78 blev vinterhaven ”Pompeji” føjet til hovedbygningen med en søjlegård tegnet af P.C. Bønecke og rigt udsmykket med relieffer af Th. Stein med motiver fra den græske mytologi samt buster af bl.a. Homer , Perikles , H.C. Ørsted , Thorvaldsen og Bryggeren selv.

I 1876 stiftede J.C. Jacobsen Carlsbergfondet og testamenterede sit livsværk til videnskaben. Huset skulle efter hans eller hans nærmestes død være æresbolig for en mand eller kvinde , der beskæftigede sig med videnskab , litteratur eller kunst. J.C. Jacobsen døde i 1887 og hans hustru Laura i 1911.

Fra 1914 til 1995 har huset fungeret som æresbolig. Den nok mest kendte beboer var atomfysikeren Niels Bohr , der boede der fra 1931 til sin død i 1962. Desuden har arkæologen Johannes Brøndsted og astronomen Bengt Stømgren boet der.I 1995 valgte Carlsbergfondet at omdanne huset og stifte Carlsberg Akademi , hvor stueetagen er viet til konferencer og symposier medens 1. salen p.t. ikke anvendes.

På vej over til Bakkehuset gik vi op i Restaurant Tramonto , som er en ny italiensk restaurant indrettet på 5. sal ovenpå Hotel Ottilia. Hotellet er indrettet i Carlsbergs gamle Maltmagasin og Lagerkælder 3 , og er kendetegnet ved de ikoniske guldskiver på facaden. Vi fik tuntatar med peberrodsmajonaise til forret efterfulgt af kalvemørbrad med senneps-sauce og mix af svampe. Til maden et glas vin eller øl og afsluttet med en kop kaffe. Alt yderst velsmagende og veltillavet.
















Efter maden gik vi af snoede veje gennem det gamle Carlsberg over til Bakkehuset. Bakkehuset er et gammelt traktørsted bygget som en firlænget landgård i midten af det 17de århundrede. Stuerne blev lejet ud til sommergæster bl.a. Knud Lyhne Rahbek i 1780.Han var forfatter , tidsskriftredaktør og teaterdirektør. Han giftede sig i 1798 med Kamma Rahbek, og i 1802 købte de Bakkehuset. Her havde de de næste 25 år et mødested for tidens skønånder som Oehlenschläger , H.C.Andersen og B.S.Ingemann. Vi blev vist rundt i mindestuerne af 2 søde og vidende damer Mette og Anina og lærte en bunke om guldalderen i datidens København.


N.K.


Referat af mødet i Trommen, Hørsholm den 5. marts 2019.


42 deltagere mødtes i Trommen til foredrag ved afdelingschef i Museum Nordsjælland, Ida Rosenstand Klahn. Titlen var ”Fra barbersvenden til overlægen” og beskrev udviklingen af sundhedsvæsnet i Nordsjælland, specielt i Hørsholm, fra kirurgen Chr. Ulstrup og barbersvenden Johan Georg Schwimmer, som virkede under pestepidemien i 1700-tallet i den spæde begyndelse på organisering af sundhedsvæsnet ved oprettelse af sygestuer i Hørsholm i 1757. I 1819 blev Hørsholm sygehus oprettet som amtssygehus med 10 sengepladser. Lægevidenskabens udvikling med bl.a. æternarkose og opdagelsen af mikroorganismerne som årsag til infektioner skabte større behandlingsmuligheder og -behov, så sygehuset gradvist og med dygtige læger blev til det sygehus, som vi kendte, indtil det blev nedlagt og nu helt fjernet.

Sygehusets læge var i begyndelsen helt til 1920’erne en praktiserende læge i byen, som desuden varetog opgaverne på sygehuset. I rækken af dygtige læger nævntes Dr. Lindegaard og efter ham Aage Møller (fra 1912-20) samt Frederik Funch (d. 1940). De var hårdtarbejdende, men også højt værdsatte.

Charles Hindborg var en dygtig overlæge, men huskes af den beskæmmende årsag, at han i 1938 meldte sig ind i det nazistiske parti, NSAP, og plejede omgang med partiets spidser. Det var ikke på sygehuset her, modstandsbevægelsen skulle sende sine folk. Efter krigen fik han en fængselsdom og rejste bagefter til Spanien og Caribien. En anden læge, Emil Petersen, blev i 1942 hvervet til SS.

Efter befrielsen blev Jørgen Moesgaard i 1945 en anset overlæge helt til 1971, og i 1970 blev fødeklinikken oprettet.

Sygehusets ry blev heldigvis, under en hel række forskellige navne, genoprettet i de følgende mere end 50 år efter besættelsen, men i 2011 blev sygehuset nedlagt.

Blandt tilhørerne var der en del, som havde personlige minder fra ansættelse på Hørsholm/Usserød sygehus og kunne føje lidt til fortællingen.

Efter foredraget spiste vi frokost i Trommen, hvor restauratøren havde anrettet en lækker buffet.

Mødet afsluttedes med generalforsamling.





Referatet fra generalforsamlingen kan ses under " Om foreningen ".

Referat af tur til Arken 14. november 20187

 

 

35 deltager mødtes på Arken, hvor vi specielt skulle se en separatudstilling af 39 værker af Vincent van Goghs malerier og tegninger, udlånt fra Kröller-Müller Museum, Holland, et museum oprettet af en privat samler.

 

Vi blev vist rundt af en ung kunststuderende guide, som med udgangspunkt i van Goghs omfangsrige brevveksling fortalte om hans liv og lod os fordybe os i en del af værkerne. Vi så bl.a. de tidlige tegninger af hans yndlingsmotiv, arbejdende bønder, et af hans 38 selvportrætter, "Stilleben med en tallerken med løg ", som også kan ses som et selvportræt, og flere billeder fra haven omkring hospitalet, hvor han gentagne gange var indlagt for sin psykiske sygdom. Han brugte ikke modeller; den konstante mangel på penge var bestemmende for valg af motiver. Malede også undertiden flere gange på det samme lærred. Man må undre sig over det store antal malerier, han fik fra hånden også i de allersidste leveår inden hans selvmord. Han blev økonomisk støttet af sin bror, Theo van Gogh, for det lykkedes kun at sælge ét maleri i hans levetid. Efter hans død i 1890 blev værkerne som bekendt så eftertragtede, at de nu hovedsagelig købes af museer og ganske få rige samlere

Herefter spiste vi en frokostplatte i Arkens café, og efter denne kunne vi på egen hånd gense Van Gogh-udstillingen og også se en særudstilling af J.F. Willumsen, schweiziske Ugo Rondinones klovne som illustrerer ensomhedens sprog, og en udstilling, ”Starry Nights”, som skal trække tråde fra Van Goghs kunst til naturens spirituelle dimensioner.

Referat af tur til Nakkehoved Fyr og Tegners Museum

19. sept. 2018


38 deltagere mødtes ved Fyrhistorisk Museum , Nakkehoved Vestre Fyr, hvor vi i det fri med flot udsigt over havet mod Sverige og Gilleleje hørte guiden berette om fyrets historie. I 1772 blev der bygget 2 fyrtårne, Vestre og Østre, med hvert sit kulfyr på toppen. Disse var dog ustabile og afhængige af vejrforholdene, men forbedredes gradvist med glasoverdækning, senere oliebrændere, og i 1896 blev Vestre Fyr ombygget til moderne linsefyr. Først i 1953 fik man i USA fremstillet en glødelampe, som kunne passe ind.

Omkring 1898 var Gilleleje blevet en stor turistmagnet, men Nakkehoved Fyr var allerede kendt som et fashionabelt  udflugtssted , som bl.a. Frederik VIII og Grevinde Danner besøgte. Oprindeligt lå de to fyr frit i et stort, bart område præget af sandflugt, men Krigsråd Christian Faber, der 1824 blev udnævnt til fyrinspektør, og havde bolig ved Østre Fyr, sørgede for tilplantning for at mindske sandflugten, og der blev i Vestre fyr indrette vagtstue for den civile og miltære kystbevogtning.

Efter 1998, hvor fyrmesteren stod for af skulle pensioneres og fyret måske nedlægges, begyndte planerne om at indrette fyrmuseum her. Vi så museet, som optager alle fyrets rum på flere etager. Meget af det oprindelige inventar er intakt, og mere er kommet til, såsom en rude fra det gamle Østre Fyr med zar Alexanders autograf indridset, sendeudstyr fra Tele-Danmark, lanterner og meteorologisk udstyr, bl.a. en soltimemåler. Endelig kunne vi gå op til fyret øverste platform og nyde udsigten 360 grader rundt, og se toppen af det gamle fyr.

Vi gik derpå til Fyrkroen, hvor vi fik frokostbuffet.


















Herefter kørte vi til Rudolph Tegners Museum, som ligger i et skønt naturområde kaldet Rusland, nær Dronningmølle. Rudolph Tegner (1873-1950)fik selv oprettet museet, som blev indviet 1938. Det rummer ca. 250 af hans skulpturer og udkast i gips, bronze og marmor, og i Statueparken udenom står 14 bronzeskulpturer. Rudolph Tegner er selv begravet under en marmorplade i gulvet midt i museet, og hans hustrus urne er også gravsat i museet.

Museets direktør, Louise Gomard viste udvalgte værker og førte os på fremragende vis ind i kunstnerens univers med interessante beretninger om hans liv og værkernes tilblivelse. Tegner var ekstremt kontroversiel og provokerede mange i samtiden. Han hældede til den symbolistiske kunstretning i modsætning til den fremherskende klassicistiske (Thorvaldsen), og figurerne var ofte store og voldsomme og hentydede til hans evige kamp med kritikerne (”Herakles og hydraen”), stræben fra det materielle mod det overmenneskelige (”Frigjort”) og hans syn på kvinden som dominerende (”Jordbunden”). Han fik aldrig almen anerkendelse i sin levetid, men anses til trods herfor i dag som en stor kunstner, og hans værker kan ses mange steder. Et par af de mest kendte i vort område er ”Danserindebrønden” i Helsingør og ”Mod Lyset” ved Rigshospitalet.

Efter rundvisningen havde vi lejlighed til selv at gå rundt i museet og desuden se særudstillingen ”Tegner og Marokko”, en udstilling af samtidskunst fra Marokko.  Endelig kunne vi i skønt solskinsvejr gå en runde i Skulpturparken, hvor vi kunne gense mange bronzeskulpturer, som vi havde set i gipsudgave i museet.


16. maj 2018

Referat af tur til Roskilde


Fra Hellerup Station kørte 18 deltagere kl. 10 i bus til Roskilde.

Turens første mål var Slagteriskolen i Roskilde, hvor vi blev modtaget af vores guide, Jens Knudsen, som har været faglærer på skolen. Han fortalte levende og med underholdende afstikkere til sin egen karriere som slagter ”i gamle dage” og bl.a. en årrække på Thulebasen. Vi fik indblik i betydningen for kødets kvalitet af dyrenes liv inden slagtning og alle processerne, der foregår på slagteriet, samt de unge menneskers uddannelse, som er meget mere specialiseret end tidligere.

Efter foredraget så vi faglokalerne, som er indrettet til svineslagtning og behandling af kødet lige til butikken, som også findes på skolen. Her var der lejlighed til at gøre indkøb.

Efter denne gennemgang af ”Kødets gang” fik vi frokostbuffet i skolens konferencecenter.  Retterne her var naturligvis også udført af skolens elever.

Det andet mål for turen var Ragnarock, Museet for pop, rock og ungdomskultur. Vi kørte i bussen et kort stykke vej fra skolen, til Rabalderstræde, et kvarter med et vist nybyggerpræg, hvor Rockmuseet lyser op med gylden, pyramidebeklædt facade, der lyser op i solen, og bred rød løber(asfalt), ad hvilken man går op til den ikoniske bygning, der understreger den atmosfære, som museet formidler.

Denne stemning forsætter, når man kommer indenfor i det store røde univers, hvor vi mødte den søde guide, Mathilde, som trods sin ungdom kunne føre os gennem temaerne i udstillingen: musikken som visuel oplevelse, dansekulturer, musik som talerør for ungdomskulturer, fan-kultur og endnu flere, samtidig med, at vi befandt os i skiftende omgivelser, som i sig selv var en oplevelse. Mange af os blev klar over, at vi ikke havde nået at indsnuse alle musikarterne i vores ungdom, selv om vi kunne genkende musik og mange kunstnere.

Efter denne dag med lidt specielle oplevelser gik turen igen til Hellerup, som vi nåede lidt efter 16.30.


21. februar 2018

Besøg i Mærsk Tårnet samt Generalforsamling


51 deltagere mødtes kl. 12.30 i forhallen til Panum. Denne gang startede vi med frokost i kantinen. Vi sad på balkonen og fik 3 stk. dejligt smørrebrød med en vand til. Der var intet med øl og vin, da vi jo var blandt studerende.


kl. 13.45 tog vi elevatoren op til 15. sal til konferencerummet, hvor vi skulle have generalforsamling (særskilt referat). Inden denne nød vi den fantastiske udsigt over København i smukt solskinsvejr og fik en kop kaffe. Vi var oppe i 75 meters højde, lige så højt som helikopterplatformen på RH, som Mærsk også har bekostet.


Efter generalforsamlingen holdt stud.med. Thora Kjær, som er på 11. semester, et glimrende foredrag om studiet, som det er nu.

På KU starter hvert år 550. 70% er kvinder, 30% er mænd. Af disse hopper 12,5% fra.Studiet er normeret til 6 år. De seks første semestre er bachelordelen, som omfatter det sunde menneske. Der er også en mindre klinisk del samt undervisning i psykologi og etik. På 6. semester begynder grunduddannelsen i medicin og kirurgi, som fortsætter på kandidatdelen. Kandidatdelen varer 3 år og beskriver det syge menneske. Undervisningen foregår i grupper af 24  samt forelæsninger. Der anvendes hovedsageligt IT til at lære stoffet. Der er mulighed for kliniske rejser og forskningunder studuiet. Eksamen er hovedsagelig skriftlig og efter hvert semester, så den mammuteksamen til sidst, som vi husker, findes ikke mere.


Efter Thoras foredrag var vi på rundvisning i tårnet. vi var opdelt i 2 hold, hvor det ene hold startede forneden og det andet på 15. sal. Tårnet er opført mellem 2012 og 2017 med arkitektfirmaet C.F. Møller og Rambøl som rådgivere og med støtte fra A.P. Møller Fonden. Der er brugt alle moderne midler for at gøre det energieffektivt, som udvendige kobberskodder, der reducerer opvarmningen fra solen med 75%, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding af det omgivende grønne anlæg. Endvidere solceller og gennemført anvendelse af LED-belysning. I stueetagen findes fællesfaciliteter som auditorier, undervisninglokaler og kantine. Vi så Niels K. Jernes auditorium, som rummer 504 pladser og er udstyret med de mest avancerede lydanlæg i verden. Etagerne oven over huser nogle af verdens førende forskergrupper indenfor sundhedsvidenskab med grundforskning indenfor kræft, demens, hjertesygdomme og allergi. Vi så på 2. sal laboratorierne for sund aldring, som var lyse og åbne, udstyret med alle moderne faciliteter.

Rundvisningen sluttede på 15. sal, hvor vi endnu engang beundrede den storslåede udsigt.




22. november 2017

Hørsholm Kirke og Rungsted Kro


36 deltagere mødtes kl. 10 i Hørsholm kirke, hvor vi blev modtaget af kirkeværge og næstformand i menighedsrådet, Klaus Thiesen, som fortalte om kirkens historie og dens rolle i sognet.


Stedet, hvor kirken ligger, har som bekendt en omskiftende historie, idet der her siden

middelalderen har ligget borg- og slotsanlæg. I 1739 blev Hirschholm Slot bygget under Chr.VI og dronning Sofie Magdalene.  I 1771 flyttede Chr.VII og dronning Caroline Mathilde ind på slottet sammen med livlægen Struensee. Skandalen omkring dronningens og Struensee´s forhold, som førte til fødslen af en datter, Louise Augusta, og som medførte Struensee´s fald og dronningens forvisning, gjorde, at slottet blev forladt af kongefamilien. Slottet forfaldt, idet det lå på sumpet grund, og Hørsholms indbyggere hentede byggematerialer derfra til eget brug.I 1812 blev slottet endeligt nedbrudt og anvendt til genopførelse af Christiansborg efter branden i 1794.

Hørsholms indbyggere havde siden 1771 fået lov at benytte slotskapellet, som blev nødtørftigt istandsat, men i 1823 kunne den nuværende kirke, tegnet af arkitekt, professor CF Hansen, indvies. Vi hørte bl.a. om kirkebænkene, som er udskiftet flere gange, kirkeskibet, som vender "forkert" - på tværs, døbefonten fra 1750, som blev benyttet ved prinsessedåben i 1771, og prædikestolen, som stammer fra kirkens opførelse trods dens "moderne" præg. Efter foredraget havde vi lejlighed til at bese alle kirkens rum, også tårnet, hvor kirkeuret, et af de første pendulure, kan ses.


Derefter kørte vi til frokost på Rungsted Kro. Her fik vi et kort overblik over kroens historie. I Rungsted har der været kro helt fra 1500-tallet, men først fra ca. 1900 i den nuværende bygning. Vi fik en klassisk dansk ret, velsmagende sprødstegt svinekam med tilbehør og chokoladekage med kaffe/te.


Hans Gammeltoft-Hansen deltog i frokosten og holdt derefter et underholdende foredrag om sin tid som Folketingets ombudsmand fra 1987 til 2012. Vi fik eksempler på de ofte finurlige eller vanskelige sager, han måtte tage stilling til, og forskellen fra landsdel til landsdel og i udlandet på opfattelsen af mulighederne for at handle indenfor rammerne i hans embede.


Efter en munter og interessant time og mange spørgsmål til foredragsholderen sluttede arrangementet kl. 15.30




20. september 2017

Rundvisning på Kastellet


Mødestedet var flagstangen midt i Kastellet, hvor de 48 deltagere blev delt i 2 hold og fik en indledende orientering om det gamle fæstningsanlæg, som blev anlagt under Frederik 3. fra 1662 til 1664. Kongens, Dronningens og Prinsens bastioner blev dog bibeholdt fra den tidligere Sankt Annæ skanse fra ca. 1640. Fæstningsværket, som er en del af Københavns gamle volde, er velbevaret med fem bastioner omgivet af dobbelte voldgrave, Kongeporten og Norgesporten og kasernelængerne ("stokke") samt Nordre og Søndre Magasin nærmest kirken.

Området står nu som i midten af 1700-tallet.


Hæren bestod helt til den tid af hvervede soldater, som boede i stokkene, hvor vi så værelserne, hver beregnet til 6 soldater eller til 1 soldat med familie.

Kastelskirken blev bygget i 1703, og hver søndag blev der holdt gudstjeneste, hvor der var mødepligt for alle. Udsmykningen i kirken er ret enkel med altertavle bestående af 3 motiver fra det nye testamente, og det oprindelige orgel står der stadig. I kirkens ene langside er der ingen vinduer, for muren er fælles med Statsfængslet, og der er glughuller på skrå i væggen, så fangerne kunne høre Guds ord, men ikke se ind i kirken. Kirken fungerer som sognekirke i dag.

I Statsfængslet så vi fængselscellerne og specielt den celle, som Struensee blev indsat i, og som står i sin oprindelige form, samt en særlig sikret celle med en fange, som havde prøvet at undslippe sin 32 år lange straf.


Udenfor fængslet kastede vi et blik på den sidste af 18 voldmøller. Her blev korn malet til mel, som anvendtes i Kastellets bageri, som lå i en af magasinbygningerne.

I nærheden ligger det sidste bevarede krudtmagasin, en solid bygning med tykke mure, hvor man opbevarede sortkrudt. Omkring 1800 ophørte man med at opbevare dette farlige materiale, især efter en eksplosion i et andet af byens krudtmagasiner, hvorved det halve af Nyboder i 1799 blev ødelagt. Fra 1819 til 1849 blev Kastellets krudtmagasin omdannet til fængsel med plads til 40 mand. En del af disse var civile lovovertrædere, som arbejdede som slaver, dvs. at de var altmuligmænd, som arbejdede på voldområdet.


I dag tjener Kastellet som arbejdsplads for 400 ansatte i forsvaret, idet bygningerne anvendes som kontorer, undervisningslokaler og depoter.

Efter 1½ times interessant rundvisning gik vi i solskin over til Cafe Petersborg, hvor vi fik smørrebrød med øl/vin/vand samt kaffe med sødt.




17.maj 2017

Besøg på Jægerspris Slot


36 deltagere mødtes kl.11 ved indgangen til museet, som drives af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse.

Vi blev vist rundt i 2 hold af 2 engagerede og vidende guider, Sanne og Kirsten, som arbejder på museet.


Fra middelalderen har her ligget et slot, formentlig en kongsborg, kaldet Abrahamstrup, som gradvist er blevet opbygget. Under Christian IV opførtes en ny fløj samt et trappetårn på middelalderbygningen, og i 1700-tallet blev det ombygget og fik nogenlunde det nuværende udseende.


Slottet tjente som jagtslot, indtil Frederik VII i 1854 købte det som privatbolig for kongen og hans hustru grevinde Danner, som søgte hertil, langt fra København, hvor grevinden, født Louise Rasmussen i fattige kår, følte sig på afstand af alle de mennesker, som ikke fandt hende fin nok til at være kongens hustru. Efter kongens død i 1863 åbnede grevinde Danner slottet for publikum, da hun ønskede, at stuerne skulle stå som evigt minde for den folkekære konge.


Vi blev bl.a. ført gennem audienssalen, som er smykket med et flot, farverigt gulvtæppe, en tro kopi af det originale, og med silketapeter, billeder og møbler - alt bevaret, som det oprindeligt stod. Endvidere kongens arbejdsværelse, udstyret med utallige piber og minder om hans arkæologiske interesse. I grevindens stue billeder af mennesker, der havde særlig betydning for hende, bl.a. kongen og hendes tidligere elsker Carl Berling, og i jourstuen - vagtstuen - så vi kongens våbensamling og kostbare arvestykker.


Der var desuden en udstilling om grevindens rejser til Sydeuropa og Tyrkiet, som hun især foretog efter kongens død. Hun døde selv i Genova under en sådan rejse.


I hovedfløjen har man også indrettet et museum for børnehjemmet, som grevinde Danner oprettede i nogle sidebygninger, og som fungerede helt op til sidste halvdel af 1900-tallet. Der var minder om og fra de mange piger, som fik et hjem her.


Herefter gik vi ud i parken, som er anlagt i gammel engelsk stil. Den er en mindelund med 54 mindestøtter, som er opstillet til minde om berømte mænd fra Danmarks historie. Man tilstræbte historisk at blive ført tilbage til den nationalromantiske periode i slutningen af 1700-tallet, hvor Christian den Syvendes stedmoder Juliane Marie og statsminister Ove Høegh-Guldberg søgte at gøre Jægerspris til et monument for rigets historie efter opgøret med Struense. Datidens mest kendte billedhugger Johannes Wiedewelt fik overdraget opgaven. Den først opstillede var for Niels Juel, og vi fik beskrevet en del af støtterne, som er i forskellige stilarter, alt efter hvilken kunstner, der har udført dem. Grevinde Danners sarkofag ses også i parken under en gravhøjslignende græsklædt forhøjning.


Vi måtte afkorte vandringen lidt, da turen ellers ville blive for lang, for at køre til frokost kl. 13.45 på Gerlev Kro ca. 7 km. fra Jægerspris. Vi kom i lokale med et stort selskab af seniorer fra Dansk Metal, som indimellem havde syngende pianist, muntert omend støjende. Her fik vi serveret en kæmpekarbonade med grøntsager samt citronfromage og kaffe, en menu, der passede ind i den gamle krostil.




22. februar 2017

Besøg på Widex med generalforsamling


Vi besøgte høreapparatproducenten Widex, som har hovedsæde og produktion i Lynge.

Bygningen er cirkelrund, opført i 2010 og bygget energieffektivt, idet hovedparten af energi leveres fra egen vindmølle, og derudover anvendes grundvand som varmereservoir, genbrug af regnvand og en del solenergi.

Virksomheden er familieejet og grundlagt i 1956. Man har datterselskaber i alle verdensdele og er repræsenteret i mere end 100 lande. Der er ca. 4000 medarbejdere, heraf ca, 850 i Danmark. Produktionen foregår her i Lynge, og en del manuelt arbejde udføres i Estland.


Efter modtagelse af de 53 deltagere kl. 10 blev vi hilst velkommen og introduceret til virksomheden af direktør Søren Hvidbjerg Nielsen. Herefter holdt audiolog Oliver Townend på let forståeligt engelsk et interessant foredrag om hørelse og høreapparater og viste, hvor forfinet teknik, man kan tilbyde brugerne. Apparaterne kan skræddersyes til den enkeltes behov. Til demonstration af muligheder for indstilling og brug fik vi hver udleveret et sæt høretelefoner, og mange morsomme og overraskende eksempler blev vist.

Alle fik tilbud om at booke tid til en gratis høretest og rabat på evt. køb af høreapparater.


Herefter fik vi fint anrettet frokostbuffet med vin eller øl samt vand til.


Efter frokosten blev vi i 2 hold ført rundt i virksomheden. Vi startede "bagfra" i en afdeling, som tester de færdige apparater og gik videre gennem glasafskærmede gange, der afgrænser lokaler, hvor arbejdet foregik støvfrit og nogle steder sterilt. Vi fik demonstreret nogle ufatteligt små elementer og produktion af plastkomponenter, emballage, fremstilling af specialmaskiner og værktøj til fremstilling af disse. Produktionen er så automatiseret, at man nogle steder følte sig hensat til en sciencefiction scene. Alle steder kræver det højt specialiserede medarbejdere.


Da vi var kommet 360 grader rundt (med bestemte mellemrum er graderne markeret på vægge og søjler), var klokken 13, og det var tid for afholdelse af den ordinære generalforsamling.




9. november 2016

Besøg på Frederiksborg Slot


Besynderligt nok har vi aldrig været på Frederiksborg Slot med foreningen. Vi har været i barokhaven, men ikke på slottet. Derfor mødtes vi 38 medlemmer uden for slottet d. 9. nov. kl. 10.45, inden vi blev lukket ind ad den store port kl. 11.00. Vi frøs bravt, men fik hurtigt varmen på rundturen. Vi blev delt i 2 hold, og det ene hold blev vist rundt af en sprudlende jyde, Eigil Heidemann, der ind imellem talte jysk. Det andet hold blev vist rundt af Karin Månson, der også var udmærket.

Slottet er opkaldt efter Frederik d. 2., som i 1560 mageskiftede Herlufsholm med Hillerødsholm, som Herluf Trolle ejede. Sønnen Chr. d. 4. blev født på Frederiksborg i 1577, og det var ham, der med Kgl. Bygmester Hans van Steenwinkel stod for opførelsen af slottet mellem 1604 og 1608. Slottet er opført i hollands renæssancestil. I 1659 blev slottet plyndret for sit fornemme renassanceinventar, statuer og Neptunspringgvandet af den svenske Karl Gustav. 200 år efter i 1859 under Fr. d. 7. brændte Prinsesse- og Kongefløjen p.g.a. en utæt kamin. Det blev genopført efter en landsindsamling i 1860 af arkitekt Ferdinand Meldahl, og i 1864 skabtes på initiativ af brygger J.C.Jacobsen Det Nationalhistoriske Museum.

Museet har 70 rum med billeder af alle vore konger og dronninger, som vi fik mange gode historier om. Desuden var vi i den nyrestaurerede Audienssal, som Chr. d. 5. byggede. I den smukke kirke, som undgik branden i 1859 hørte vi om nogle af modtagerne af elefantordenen og storkorset, som har deres skjold hængende der. I Riddersalen, der er ganske enestående, hænger nogle store og flotte billeder af Glücksborgerne.

Efter det royale var vii den moderne portrætsamling, hvor vi så mange gode malerier af politikere og kendte danskere. Desuden var der en særudstilling af Peter Carlsens kunst, bl.a. det satiriske store tidsbillede "Danmark 2009". Til slut så vi en særudstilling af fotografen Marco Grob. Han har portrætteret nogle af verdens mest fremtrædende og indflydelsesrige personer, bl.a. Hillary Clinton og Donald Trump.

Efter al den kunst og kultur havde vi fået en god appetit. Der var heldigvis ikke så langt til Restauranten Leonora. Her fik vi udmærket smørrebrød med øl eller vin efterfulgt af kaffe med kransekage.

       



7. september 2016

Besøg på Ordrupgaard kunstmuseum

"Monet - ud af impressionismen"


Ordrupgaard indførte udvidede åbningstider pga. denne store udstilling (24.8 – 4.12.2016) som forventeligt ville medføre stort besøgstal. Derfor skulle omvisningen foregå tidligt: kl. 10-11 inden den normale åbningstid kl. 11. De 33 deltagere mødte op ca. 9:45 for at blive fordelt på to grupper med hver sin omviser og en sikkerhedsvagt. Sikkerheden er skærpet, fordi udstillingen bl.a. omfatter ca. 50 lånte værker, som under omkostningskrævende sikkerhedsforanstaltninger er fragtet til landet fra prominente museer i mange lande.


Claude Monet (1840-1926) karakteriseres som den maler, der indførte impressionismen og dermed den moderne kunst. Han arbejdede typisk med serier af det samme motiv, f.eks. klipper og hav ved Normandiets og Bretagnes kyster, hø- og kornstakke i landskabet tæt på hans hjem i Giverny, katedralen i Rouen, Londons broer – især Waterloo Bridge – og ikke mindst åkandebilleder. Han anlagde en have ved sit hjem med vand, bro, træer og blomster 

og herunder åkander, som vi kender fra talrige reproduktioner. Han brugte haven til at udvikle sin malestil. En del af udstillingen på Ordrupgaard er en gengivelse af Monets have (inden døre uden vand!).


Monet studerede sine motiver i alle mulige belysninger, deraf det serielle maleri og det impressionistiske udtryk. Som en af omviserne bemærkede, ses i Monets sene serier netop overgangen til ekspressionismen der efterfulgte impressionismen som stilart. For Monet betød det øjeblikkelige indtryk af motivet den udfordring, at maleren skulle gengive lys, skygge, spejlinger, farver mv. som dele af fænomener, vi ser. I de seneste af Monets billeder ses begyndelsen på det abstrakte, som lægger op til fortolkninger hos beskueren.


Serierne har været en udfordring for museet, der af økonomiske grunde (jf. omtalen ovenfor om den kostbare udstilling) har været nødt til at udvælge et enkelt billede eller få af en bestemt serie, som yderligere suppleres vha. reproduktioner i montrer, der forklarer resten af den pågældende serie (f.eks. ca. 80 katedralbilleder). Udstillingen indbyder til genbesøg, hvor man har mere tid til at studere dette materiale.


Besøget sluttede med en særdeles elegant og velsmagende frokostanretning i Café Ordrupgaard. Vores formand Ann-Marie var så forudseende (med caféens tilladelse) at medbringe en æske chokolade med sødt til kaffen! Arrangementet sluttede ved 14-tiden.




25.maj 2016

Tur til Militær-Medicinsk Samling og Sct. Hans Hospitals Museum.


De 33 deltagere blev ved turens start inddelt i 2 grupper, som besøgte de 2 museer i omvendt rækkefølge.


Vi kørte i bus til Militær-Medicinsk Museum, som findes på Skalstrup Flyveplads, hvor tidligere overlæge i forsvaret Erik Jantzen står i spidsen for en lille gruppe læger, som har engageret sig i at passe museet. Erik Jantzen fortalte om, hvordan syge og sårede soldater er blevet behandlet fra tiden under de slesvigske krige op til vore dage og viste samlingerne af lægernes og sanitetssoldaternes uniformer, instrumenter og andet. Bl.a. ambulancer, hvorved forstås mobile enheder, som indeholdt det udstyr, man skulle bruge til den akutte behandling ude i felten.


I Roskilde kørte vi ind på Sct. Hans Hospitals store, naturskønne område, hvor museet befinder sig i Kurhuset. Psykiatrisk Center Sct. Hans er fra 1816 og Danmarks ældste psykiatriske hospital. Vi blev modtaget af overlæge Karin Garde, som har været tilknyttet hospitalet i mange år og nu leder museet. Karin Garde fortalte om behandlingen af psykiatriske patienter og hospitalets gradvise udbygning, som de sidste årtier er blevet til afvikling, idet der nu kun er lidt over 100 patienter, og en stor del af bygningerne er omdannet til bosteder for socialpsykiatriske klienter samt flygtninge. Museet indeholder en righoldig samling af hospitalsinventar såsom tvangsstol og spændetrøjer, og ikke mindst billedarbejder og husflid udført af skizofrene patienter, ledsaget af beskrivelser af mange af disse menneskers særprægede liv på hospitalet.


Herefter kørte vi til Svogerslev kro vest for Roskilde, hvor vi med god appetit kunne nyde kroens frokostbuffet. Kl. 15.45 kørte vi tilbage til udgangspunktet ved Østerport Station.





10. februar 2016

Foredrag og generalforsamling.


Firmaet Chr. Hansen A/S i Hørsholm var vært for mødet, og det blev indledt med foredrag af Anders Mohr Christensen, senior director investor relation, som under overskriften "Chr. Hansen - "Fra kalvemaver til bioscience" fortalte om firmaet fra etableringen i 1874 til nutiden, hvor den oprindelige produktion af enzymer og smørfarve suppleredes ved køb af ALK. Dette firma, som producerer allergivacciner, blev i 2005 særskilt børsnoteret som ALK-ABELLO. Chr. Hansen A/S producerer i dag i Nord- og Sydamerika, Kina og Europa - især bakteriekulturer til mejerierne og   fødevareingredienser, og forsker i bl.a.biologisk plantebeskyttelse.


Herefter afholdtes den ordinære generalforsamling.


Som afslutning fik vi serveret sandwich i kantinen.



3. november 2015

Tur til Arken og Vejleå Kirke, Ishøj                              


Vi ankom i bus til Arken kl. 11 og var 44 deltagere, som i 2 hold blev vist rundt i Arken, hvor vi skulle se særudstillingen ”Bjørn Wiinblads værker”.  Bjørn Wiinblad levede fra 1918 til 2006, og hans base i de sidste 40 år indtil hans død var Det Blå Hus i Lyngby, hvorfra de fleste af udstillingens værker er lånt. Vi så, hvor vidt favnende og flittig en kunstner, han var. Fra de første tegninger, hvor han begyndte at stilisere portrætterne og udvikle sit ”signaturansigt”, til keramik fra Nymølle, plakatkunst, borde, teaterkostumer , gobeliner vævet i Portugal, brugskunst fra Rosenthal og som et af højdepunkterne et fornemt spisestel bestilt af den persiske shah til Persiens 2500 års jubilæum i 1972. Dette stel kunne vi kun se i dag, fordi Bjørn Wiinblad gerne fik lavet kopi til sig selv af sine værker. Shahens stel blev nemlig destrueret ved revolutionen i 1979!


Efter omvisningen fik vi en frokostplatte samt kaffe og friskbagt kringle i museets cafe og havde tid til at gå lidt rundt i museet og butikken på egen hånd.


Herefter kørte vi i bus til Vejleå Kirke, som også ligger i Ishøj.  Kirken er indviet i 1997 og er skabt i en enkel stil af Wohlert Arkitekter.  Her blev vi vist rundt af Rosa Pedersen, som er menighedsrådsmedlem og historiker. Hun fortalte, at kirken besøges af ca. 1000 selskaber om året, og det forstår man, når man ser den stilrene arkitektur udsmykket af billedkunstneren Peter Brandes. På siderne og gavlene er der i alt 6 trekantede glasmalerier, som illustrerer episoder i bibelhistorien lige fra Kain og Abel til Kristi opstandelse. Billederne er udført i smukke farver og abstrakte symboler. Man kan sidde og studere motiverne inde i kirken, og om aftenen er kirken oplyst, så den står som et eventyrligt vartegn set ude fra. Kirkeinventaret er ligeledes skabt af Peter Brandes, dog ikke orgelet, som først kom til i 2009, da man havde samlet de over 50 mio kr., det kostede.


Efter en dag fyldt med farverig kunst kørte vi i bus sidst på eftermiddagen mod København.




15. september 2015

Udflugt til Jagt- og Skovbrugsmuseet


46 personer havde meldt sig til – og de kom alle sammen.

Vejret viste sig fra den venlige side, så vi kunne mødes i solskinnet på pladsen uden for museet. Vi blev budt velkommen af museumsdirektør Helle Serup, som indledte med at fortælle om bygningernes historie – først avlsbygninger til Hirschholm Slot – senere stalde til soldaternes heste, dengang Hørsholm var en garnisonsby – og nu museum siden 1942, med en pause i 1945, hvor der var indkvarteret tyske flygtninge.

Derefter blev holdet delt i to grupper, hvor den ene gik med Helle Serup til afdelingen for skovbrug, som befandt sig i en træbygning, hovedsagelig bygget af træ, som var væltet i skovene i den store storm i december 1999. Den anden gik til afdelingen for jagt sammen med Martin, som var tilknyttet museet som student.

Skovbrugsafdelingen vedrørte tiden efter 1945 og fremefter. Under krigen var der fældet flere træer, end der var plantet. Man skulle bruge meget træ til opvarmning og til bilernes gasgeneratorer. Desuden foregik alt arbejde ved håndkraft og med heste, så der var brug for udvikling. I hallen var udstillet mange store skovmaskiner, og på skærme kunne man se dem i arbejde. En af dem havde en meget lang kran, så maskinen kunne fælde træer langt fra vejen, og derfor ikke behøvede at køre ind i skovbunden. En del af maskinerne var konstrueret specielt til Danmark, hvor skovene er relativt små, så maskinerne skal transporteres fra sted til sted, hvor der er brug for dem. Ved overgangen til maskindrift skete mange ulykker, men efterhånden lærte man at indrette sig, så arbejderne blev beskyttet – for eksempel ved kraftigere førerhuse på maskinerne, ved bortledning af udstødningsgas eller ved beskyttelsesbukser, når man bruger motorsav. Skovbruget hørte oprindelig under militæret, og embedsmændende – skovrider, skovfoged og skovløber -har hver deres uniformer, som var udstillet. Skovriderens gallauniform med fjer på hatten

og hirschfænger ved siden var imponerende.


Anden halvdel af rundvisningen – i jagtafdelingen - blev varetaget af Martin, som er næsten færdig med sin uddannelse til forstkandidat og desuden aktiv jæger. Han fortalte engageret om jagt gennem tiderne, oprindelig for at skaffe mad og huder til beklædning, og hvor alle dele af dyret blev anvendt. Nu er jagt især vildtpleje, som skal sikre at bestanden har en størrelse, så den kan udfolde sig frit på det tilgængelige areal, og så den ikke gør skade. Her er man også opmærksom på, at alt bliver anvendt – modsat trofæjægerne, som ikke skænker det aspekt en tanke.

Vi så på jagtvåben – oprindelig bue og pil, men det kan også bruges i dag. En moderne bue er mekaniseret, så man kan spænde den – og holde den spændt uden at bruge kræfter på det – og så slippe den, når der er brug for det. På den måde undgår man at bevæge sig, og dermed skræmme byttet. Vi så forskellige pile til forskellig brug: Hjorte, fugle eller sågar fisk. Og så må vi ikke glemme hunden, som er uundværlig til at hente f.eks. de skudte fugle, eller til at opspore evt. anskudt vildt.

Resten af tiden koncentrerede han sig om de danske hjorte – kronhjort, rådyr, dådyr og sikahjort og deres forskellige gevirer, som også skifter udseende efterhånden som dyret bliver ældre. Der var også udstoppede bagender af hjortene, så man kunne identificere dem, selv om man kun så dem løbe væk. Hidtil har hjortene ikke haft andre fjender end mennesket, men med ulvens indvandring får de en ny udfordring, og man følger udviklingen nøje. Som afslutning så vi den udstoppede ”jubilæumsræv”. Den var skudt af kong Christian den tiende, og det var hans ræv nr. 100.

Efter rundvisningen gik vi over til Cafe ”Sneppen”, som ligger i tilslutning til museet. Det fik vi en frokostanretning, som var afstemt efter omgivelserne. Ikke noget med stegt fiskefilet og hønsesalat. Her fik vi røget krondyrkølle og hakkebøf af vildsvinekød.



20. maj 2015

Besøg på Frilandsmuseet


Efter foreningens årlige generalforsamling i Frilandsmuseets Restaurant (referat af denne kommer særskilt) startede kl. 11.00 rundvisningen på Frilandsmuseet af 30 medlemmer. Vejret var smukt og vi blev delt i 2 hold, hvor det ene hold gik med Mia, der var etnografistuderende og var i folkedragt og det andet hold gik med Helge. Begge var udemærkede, dog kom Mia lidt for sent.


Frilandsmuseet blev oprettet i 1897 af Bernhard Olsen (1836-1922), dansk museumsmand der i en årrække bl.a., var direktør for Tivoli. Han startede det i et hjørne af Kongens Have, men allerede i 1901 var pladsen for trang og han købte et stykke jord på 12 tdr. land omkring den gamle Fuglevad Vindmølle hvor han genopførte Ostenfeldgården fra Slesvig. Siden er der flyttet og genopført gamle landbobygninger fra hele Danmark og Sydsverige. Bernhard Olsen var også medstifter af Dansk Folkemuseum 1885, der indsamlede og formidlede den danske folklore og bondehistorie.


Mia`s hold så bygninger fra Fyn, Sjælland, Jylland og Læsø. Vi så gården fra Pebringe på Stevns, der var genopført lige så skæv, som da den blev revet ned. I husmandsstedet fra Kølvrå i Midtjylland havde boet en hosekræmmer og man kunne se hans sokker og trøjer. Læsøgården med tangtaget var imponerende, og vi fik fortalt hvorledes kvinderne styrede det hele, fordi mændene var ude og fiske.


Helges hold så Ostenfeldgården fra Sydslesvig, hvor mennesker og dyr sov i samme store rum. Endvidere så de et hjulmagerhus og gården i Pebringe.

Man havde indtryk af hvor koldt og lidet komfortabelt, men samtidig hyggeligt, vore forfædre boede. Den lave loftshøjde siger noget om gennemsnitshøjden dengang. Efter 1 ½ times rundgang gik vi igen over i restauranten og fik en stor frokostplatte med 1-2 genstande efterfulgt af kaffe og wienerbrød.



18. februar 2015

Besøg i FN-byen


40 deltagere gik kl. 10.30 ind gennem sikkerhedsslusen efter at have vist legitimation og fået scannet tasker. Vi blev modtaget af Eva Egesborg–Hansen fra kommunikationsafdelingen (udstationeret af udenrigsministeriet) og fik en orientering om bygningen, som blev bygget af firmaet 3x Nielsen og færdiggjort primo 2014. Den stjerneformede bygnings fingre er forbundet med hinanden ved en helt specielt udformet trappe, som populært benævnes ”Det forvredne flygel” pga. form og materialevalg. Bygningen er opført så miljøvenligt, herunder energibesparende, som muligt. Bl.a. er alle materialer hentet højst 800 km.fra byggestedet.

Bygningen er fælles hovedsæde for FN´s nordiske arbejde og rummer 1200 medarbejdere fordelt på 10 forskellige FN-organisationer med mulighed for indflytning af flere afdelinger af FN.


Herefter fik vi først oplæg fra WFP, FN´s fødevareprogram, ved Anne Poulsen, journalistisk uddannet, som engageret bl.a. fortalte om, hvordan nødhjælp til flygtninge i vore dage i stor stil foregår via kontrollerede pengeoverførelser på mobiltelefon direkte til den enkelte flygtning/familie, som så kan købe basisvarer i godkendte supermarkeder i/ved flygtningelejrene, bl.a. i Syrien. Et andet vigtigt område er aktiviteter, der sigter mod at øge politisk og folkelig opbakning til kampen mod sult.  Som redskab for de enkelte lande til dette foretager WFP også folketællinger.  På verdensplan anslår man, at 805 mil. Mennesker sulter, og hjælpeorganisationerne bestræber sig på at undgå, at børnene ved underernæring i den tidlige barndom både fysisk og mentalt vil være handicappet resten af livet.  Anne Poulsen, og WFP, mener, det er realistisk, at sult kan udryddes i løbet af en menneskealder.


2. oplæg kom fra UNFPA, FN´s befolkningsfond, ved nordisk direktør Pernille Fenger.  UNFPA´s overordnede mål er at sikre, at enhver graviditet er ønsket, enhver fødsel er sikker, og at unge får mulighed for at udleve deres potentiale. Det sker f.eks. ved undervisning af sundhedspersonale i familieplanlægning, udlevering af prævention og uddannelse af jordemødre i at foretage kejsersnit.  Pigeomskæring, som har været skik siden oldtiden, arbejder man stærkt på at få udryddet, men selv om det er forbudt i f.eks. Egypten, er 90 % af pigerne der omskårne, og mange af dem har fået det foretaget af læger på klinikker, som ser en forretning i det.  At afskaffe barneægteskaber er endnu et vigtigt indsatsområde. 1/3 af piger i u-lande bliver gift, inden de er 18 år. De bliver taget ud af skolen og bortgiftet til betydeligt ældre mænd. Derved får de ingen uddannelse og føder ofte børn som teenagere.  Som følge af ung alder og/eller ukvalificeret fødselshjælp, især mangel på mulighed for kejsersnit i tilfælde af problemer, er fødselsskader hyppige.  En almindelig skade er obstetriske fistler, som medfører, at pigen/kvinden bliver inkontinent og dermed socialt invalideret og ofte forladt af ægtemanden.


Kl. 13.30 kørte vi i bus til Restaurant Carte Blanche på Østerbro, hvor vi i fransk atmosfære fik serveret velsmagende rosmarinstegt lammekølle og efterfølgende en kage til kaffen.



4. november 2014

Møde i Rungsted Golfklub

 

Vi hørte først et foredrag af Michael Gylling Nielsen, direktør for Læger uden Grænser. Han fortalte om organisationens opbygning. Den er startet af læger og journalister i fællesskab, med det dobbelte formål at hjælpe mennesker i nød - ligegyldig hvem de er, eller hvor de opholder sig - og desuden gøre offentligheden bekendt med de tilfælde, hvor nøden er menneskeskabt, dvs. følge af overgreb. Indtil videre er organisationen mest europæisk, men man håber at kunne udbrede den til andre verdensdele. Arbejdet består foruden nødhjælp i forbindelse med krig eller naturkatastrofer også af sundhedsfremme, bl.a. børnevaccinationer. For tiden er man stærkt engageret i Ebola-udbruddet. Efter foredraget spiste vi frokost og holdt generalforsamling.

 

 

24. september 2014

Udflugt til Christiansborg Slotskirke og Post- og Telemuseet

                                               

25 deltagere mødte op i den kolde blæst i Prins Jørgens Gård på Christiansborg – men hvor var guiden? Alle døre var låst pånær én, men indenfor var der ikke et menneske, man kunne spørge. Heldigvis lykkedes det at få telefonisk kontakt med en medarbejder inden for murene, og så kom guiden. Hun låste os ind i kirken og startede med en gennemgang af Christiansborg slots historie, som går helt tilbage til 1100-tallet. Der har altid været en kirke i forbindelse med slottet, men hele anlægget har til forskellige tider set forskelligt ud, enten fordi det blev genopført efter en brand, eller fordi den regerende konge ønskede sig et mere pompøst slot. Vi fik en rundvisning i den smukke nyklassicistiske kirke, mens en elev fra musikkonservatoriet øvede sig på orgelet. På gulvet er der en særlig afdeling som kongefamilien bruger ved personlige højtider (barnedåb, bryllup m.v.). Ovenpå er den egentlige kongeloge midtfor (under orgelet), og desuden siddepladser på balkonerne langs siderne. Kirken er bygget i en periode, hvor et fremherskende synspunkt var, at det talte ord var det vigtigste ved gudstjenesten, og derfor en prædikestolen anbragt over alteret, hvor man ellers ville se en altertavle.


Kirken er bygget i 1826 af C.F. Hansen, og er det eneste af hele slotskomplekset, som overlevede branden i 1884. Til sidst hørte vi – og så plancher – om branden i 1992, som en vildfaren raket ved pinsekarnevallet formentlig antændte. Takket være en hurtig indsats fra nogle ansatte på slottet blev orgelet bragt i sikkerhed, så det efter restaureringen kunne sættes på plads. Og takket være brandvæsenets beslutning om at lade de fleste kirkebænke blive stående, så de tog stødet af da kuplen faldt ned, kan vi i dag stadig glæde os over det smukke, originale marmorgulv.


Efter besøget i kirken gik vi til Cafe Hovedtelegrafen, som ligger i tagetagen oven over Post- og Telemuseet. Der skulle vi spise frokost – men der var ingen mad! Restaurationen ventede os først en time senere. Heldigvis var rundviserne på museet meget imødekommende og hjælpsomme, så vores planlagte aftale til kl. 14 blev med øjeblikkelig varsel ændret, så vi kunne få rundvisning inden maden.


De to rundvisere fortalte levende og engageret om postvæsenet fra den første begyndelse med diligencer, hvor man under gunstige forhold – godt vejr og god vind over Storebælt – kunne komme fra København til Odense på kun 22 timer. Via frimærkernes fremkomst og postkasser med så hyppig tømning, at man kunne invitere gæster til samme dag pr. post – og få svar tilbage i så god tid, at man kunne have maden færdig, når de kom. Og frem til nutiden.

Telegrafen begyndte med optisk telegraf – pæle stillet op på høje i landskabet, så man kunne se fra den ene til den næste, omtrent som bavnehøje før den tid. Under gunstige forhold - dagslys, klart vejr og vågent personale – kunne en besked komme fra København til Aarhus på ca. en halv time. Senere kom så telegrafmaskinen, der tikkede morsealfabet på en strimmel – og efterhånden private telefoner. Vi fik forevist et telefonapparat med håndsving , og fik at vide at det kun kunne fås i sort! (Det kendte jeg igen fra mit barndomshjem). Der var også udstillet en telefon med drejeskiveog en grøn telefonboks. For vores generation et hyggeligt gensyn – for børnene ”gamle dage”.

Til sidst fik vi så vores frokost, så trods et par utilsigtede hændelser var det en god tur.



15. maj 2014

Hempel Glasmuseum, Anneberg og Swanernes Malergård, Plejerup

             

Vi var kun 22 deltagere der på denne strålende solskinsdag drog på bustur fra Holte til Odsherred. Det var nok foranlediget af at turen var lagt lige før Storebededagsferien. Vi kørte via Frederikssund ned gennem Hornsherred og nød det smukke forårslandskab. Ved Holbæk var der problemer med det elektriske i bussen og det gav en forsinkelse på 15 min. , hvilket vi dog udnyttede til en ekstra "bitter".


Kl. 11,15 nåede vi til Anneberg , hvor J.C. Hempel i 1964 åbnede et glasmuseum bestående af flere samlinger : Hans egen samling af mere end 2000 glas fra oldtiden til nutidens moderne glaskunst . Peter Heerings samling af danske glas fra de tidlige danske glasværker og Lemvigh-Müllers samling af porcelæn dekoreret med kendte landskaber og bygninger. Desuden var der en særudstilling med billedhuggeren Viggo Jarls værker.

J. C. Hempel (1894-1986) var en fremsynet industrimand der er verdenskendt for fremstillingen af skibsmalinger. Vi fik et kort foredrag af udstillingssekretæren, som mest omhandlede Hempel, og derefter havde vi mulighed for selv at gå rundt og se på de smukke glas og skulpturer. Bygningen der er formet som et skib, ligger meget smukt på en bakke ud mod Issefjorden.

Kl. 12 var der en udmærket frokost i VIP-teltet på terrassen . Herefter kørte vi videre ad en smuk lille vej langs Issefjorden til Malergården i Plejerup, hvor vi var kl. 14.


Sigurd Swane (1879-1973) flyttede i 1934 til Plejerup med hustuen Agnete, der var arkitekt på Malergården. Her skabte de et familiekollektiv med børnene Hanne, Henrik og Gerda. De passede sig selv og underviste børnene hjemme, ligesom de næsten var selvforsynende med et lille landbrug. Da der ikke var flere motiver på egnen drog de hver sommer fra 1950-67 til Spanien og Portugal i en selvkonstrueret autocamper.

Vi fik et fint foredrag om familen af Margrethe Gybel, der er lærer og kendte familien personligt. Herefter blev vi vist rundt i huset og så alle de smukke malerier. Til slut var der kaffe og kage. Inden hjemturen var der tid til en tur i den store have, hvor Agnete og Gerda ligger begravet.

Vi var tilbage i Holte kl. 17,30 efter en dejlig tur til Odsherred .

Nils Köser

 

 

20. februar 2014

Nordatlantens Brygge


44 deltagere var mødt op på Nordatlantens Brygge, selv om parkeringsforholdene for tiden er dårlige. Vi startede på øverste etage, hvor der i et konferencerum var stole til alle, så vi kunne sidde ned og høre om stedets historie. Ásta Stefánsdóttir fortalte veloplagt om starten med det første skibsværft i 1700-tallet – senere tiltagende handel, som medførte behov for pakhuse, hvoraf flere stadig består, bl.a. det fra 1766 hvor Nordatlantens Brygge har til huse.


Aktiviteterne steg gennem 1900-tallet, hvor stedet hed ”Grønlandske Handels Plads”. Den flotte glasfacade, som i dag er indgang til Islands Ambassade, er opført for at dække det hul, man dengang måtte lave, for at de store lastbiler kunne komme igennem. Der var simpelthen ikke plads til dem i de smalle gader mellem bygningerne. Vi blev i øvrigt anbefalet at gå en tur i kvarteret, og se de mange historiske bygninger, bl.a. Tranhuset, hvor man i dag kan købe nordatlantiske kulinariske specialiteter, samt Arktisk Center og

Vagtmesterhuset, som dengang havde et lille tugthus i kælderen.

Da alle aktiviteterne i løbet af 1980-erne blev flyttet andre steder hen, var området ved at forfalde; men det lykkedes at skaffe midler til at få huset renoveret og 2003 taget i brug som kulturhus og ambassade/repræsentantskab for de nordatlantiske lande. Hvert land betaler lige store beløb til husets drift, så man er omhyggelig med at have lige mange særudstillinger fra hvert land. Man har ikke kapacitet til selv at lave udstillinger, men lægger hus til færdige udstillinger.


Man havde håbet på flere besøgende, når den nye gang/cykel bro fra Nyhavn blev færdig, men den står halvfærdig nu efter entreprenørens konkurs.

På vej ned gennem etagerne, kom vi forbi Færøernes og Grønlands Repræsentationer, og ned til særudstillingerne. Den ene særudstilling var fra Island - ”Sagafærden”. Det var pennetegninger af Johannes Larsen.

Han var blevet opfordret til at illustrere en ny udgave af De Islandske Sagaer i anledning af Altingets 1000-års jubilæum, og han løste opgaven ved at tegne landskaberne hvor hver enkelt saga var foregået, og dermed overlade til læsere selv – ud fra teksten – at forestille sig de omtalte begivenheder. Han brugte to somre – 1927 og 1930 – til at rejse rundt i landet – på hesteryg – og

lavede ca. 300 tegninger , hvoraf en lille del (ca. 35 stk.) er udstillet her.

Den anden særudstilling var fra Grønland - ”Blok P” . Den handler om den største af de boligblokke, som i 1960-erne blev bygget i Nuuk for at huse de mange mennesker, som flyttede til byen fra udstederne. De fik i første omgang bedre boligforhold, end de havde haft før (rindende vand - bad og toilet), men man havde ikke sørget for et sted, hvor man kunne partere den sæl, man

lige havde fanget, så det foregik tit inde i selve lejlighederne. I de følgende år blev fiskeindustrien stadig mere mekaniseret, så mange blev arbejdsløse. Alt i alt førte det til at området efterhånden blev så nedslidt, at man i 2012 matte rive blokken ned.


Spisningen foregik på Færgen Grønsund, som ligger fortøjet ved kajen lige ud for Nordatlantens Brygge. Ejeren – sømand og musiker – underholdt på fornøjelig vis med færgens historie og harmonikamusik mens hans kone og en ung pige sørgede for at vi alle sammen fik noget i glassene.

Færgen blev bygget i 1966 og sejlede i 10 år som færge på Limfjorden mellem Salling og Mors (”Pinen og Plagen”) indtil der kom en bro. Siden sejlede den på Grønsund mellem Falster og Bogø – og nu er den altså her og er ombygget til selskabslokaler. Fortælleren lagde ikke skjul på, at han synes at det er en uskik med alle de broer. Maden var god og rigelig – en helt traditionel dansk frokostbuffet med kolde og lune retter, ostebord, et stort fad med frugt og en skøn chokoladekage til kaffen.



7. november 2013

M/S Museet for Søfart, Helsingør

   

47 deltagere fandt ind i det nye søfartsmuseum, som blev indviet for 1 måned siden.  Museet er bygget i det tidligere Helsingør Skibsværfts tørdok. Dvs., egentlig er det bygget omkring dokken, der ligger som et frirum i midten, så adgangen til museet sker ad ramper eller trapper ned fra gadeplan. 

 

Vi blev vist rundt i 2 hold i museet, som er inddelt i afsnit med temaer som søfartens historie i forskellige tidsperioder, sømandens tilværelse om bord og i havn, hans familie, navigationsinstrumenter, skibsforlis og modeller af skibe fra 15-1600 til nutiden.  Disse  temaer  belyses  afvekslende, seriøst og humoristisk. Der er souvenirs, filmklip fra de mange populære film,  som har tilknytning til livet på søen, tegneserier og tatoveringsværktøj (til afbenyttelse).  Adspredelser i land, ”de røde lygters kvarter”, men også sømandskirker og biblioteker er repræsenteret. Vi kunne ikke nå at se hele museet, men  besøget var en fin introduktion til et senere besøg. Efter en times rundvisning  var det tid til afholdelse af foreningens årlige generalforsamling, som fandt sted over en kop kaffe i museets konferencerum med udsigt til det frie rum i dokken.   

 

Herefter gik vi de 1000 meter fra museet til Ristorante Amici Miei, som ligger i Stengade. Her fik vi frokost bestående af en forret , 4 forskellige små anretninger, og derefter som hovedret mør kalvefilet med svampesauce og garniture.  Alt lækkert og meget italiensk og afsluttet med kaffe efter eget valg.

 

 

25. september 2013

Den Blå Planet

                                               

Vejret var perfekt, og arrangementet forløb som vi kunne ønske det.   Deltagerantallet endte på 42, og ingen svenske kolleger deltog. Vi havde allerede i maj besøgt Den Blå Planet og kendte forholdene - incl. p-systemet - og kunne derfor i indkaldelsen foreslå deltagerne at parkere gratis ved restaurant Kastrup Strandpark og gå 7 minutter til udstillingen. Vi valgte denne restaurant efter en prøvespisning, og alle var tilfredse med serveringen og betjeningen. Rundvisningen i 2 hold, hvert på 21 deltagere, var særdeles interessant og professionelt udført af de 2 guidepiger. Vi fik set de mange kæmpeakvarier også fra bagsiden, og dermed også det imponerende tekniske system og organisationen bag udstillingen.

 

                                   

4. juni 2013

Ringovnen samt Nivaagaard

       

Vi var 35, heraf 2 fra Sverige, der mødtes i strålende sol ved Ringovnen. Her holdt den ene rundviser, Jørgen Berthelsen, der er tidl. gyn. ovl. på Hillerød, et spændende foredrag om historien og teknikken bag  Ringovnen. Der har været teglværk i Nivaa siden 1701, idet der skulle bruges sten til Hirscholm- og Frederiksborg  Slot. Ringovnen, der blev konstrueret af den tyske ingeniør Friedrich Hoffmann, for Alfred Hage, ejer af  Nivaagaard, stod klar i 1870. Den producerede i de næsten 100 år, den var i drift, 1 milliard teglenheder.  Mange af Københavns brokvarterer er blevet opført af sten fra Nivaa. Den blev slukket i 1967 og stod herefter og forfaldt i 17 år. I 1984 dannedes den selvejende institution ”Nivaagaard Teglværks Ringovn”, hvis opgave det er, at gennemføre en total restaurering af dette kulturhistoriske bygningsværk. I 1985 blev den fredet.


Herefter blev vi vist rundt i 2 hold. Den anden rundviser hed Carl Jørgen Schousboe og var tidl. oberst ved artilleriet. Han var rigtig hyggelig og meget vidende, da han som ung mand havde arbejdet i et teglværk i Sønderjylland.

Vi hørte om forskellen på røde og gule sten, der har noget at gøre med jernindholdet i leret samt brændingstemperaturen. Endvidere om arbejdsprocessen med brændingen, der foregår cirkelformet mod uret og varer 3-4 døgn med temperaturer op til 1060 gr. Celcius. Så skyndte vi os over til Nivaagaard, fordi vi havde brugt for lang tid på de spændende ting om teglbrændingen. Vi var nu 39, da der var tilkommet 4, som var dårligt gående og ikke kunne klare trapperne på Ringovnen. Det ene hold så den permanente samling med fokus på Rembrandt. Nivaagaard har det eneste sikre  maleri af ham i Danmark, nemlig et dameportræt, der iøvr. for 14 år siden blev stjålet sammen med et  maleri af Bellini. De blev begge heldigvis fundet igen, uskadte. Derefter fordybede vi os i malerier fra den danske guldalder, som museet har mange gode billeder fra, bl.a. Vinterlandskab af J.Th. Lundbye. Dette bragte os så videre til særudstillingen om Lundbye og Kierkegaard, som det andet hold samtidig havde set. Lundbye havde været meget påvirket af Kierkegaard, som han havde læst en del af, men aldrig mødt. Han har malet mange fine naturlandskaber spec. fra egnen omkring Arresø og Vallekilde. Han havde tilbøjelighed til tungsind måske under påvirkning af Kierkegaard. Han endte sine dage kun 30 år gammel ved en vådeskudsulykke, da han var på vej i krig, den 1. Slesvigske krig. Desværre fik vi ikke tid til at fordybe os så meget i Kierkegaard, som jo fejres i år, fordi det er 200 år siden han blev født. Rundvisere var Sonja Hougaard og Martin Winding og de var udmærkede.

Klokken var efterhånden blevet 13.30 og vi var blevet godt sultne af al den kultur. I cafeen, der var under ombygning, fik vi en dejlig platte fra ”Trekosten” med øl eller vin og derefter kaffe med medbragte småkager. De fleste af os gik efter maden en tur i rhododendronparken, som blomstrede meget smukt.

                                                                                         


21. februar 2013     

Storm P.- og Revymuseet


41 deltagere var mødt op ved  Storm P. museet i strålende sol og iskold blæst.

Halvdelen gik ind på museet og fik rundvisning . Resten gik over til Revymuseet og fik rundvisning der. Efter en times tid byttede holdene.

Museumsinspektør Nikolaj Brandt på Storm P. museet   fortalte engageret om museets historie, den nylige ombygning, som muliggjorde særudstilling af Strids værker i stueetagen, og at der allerede er mange planer for fremtidige særudstillinger.

Det meste af rundvisningen foregik på 1.sal, hvor en del fotografier viste Storm P.s levnedsløb. Han voksede op i en familie, som havde været slagtere i flere generationer, og hvor man forventede at han skulle gå samme vej – men man affandt sig med, at det egnede han sig ikke til.

Storm P. er især kendt for sine avistegninger – De tre små mænd – Peter og Ping – Dagens flue , som var rigt repræsenteret på udstillingen, tillige med tegninger af hans barokke, komplicerede ”opfindelser”, hvor en kædereaktion af handlinger skulle føre til det ønskede resultat. Desuden var der et stort antal – ofte farvelagte - tegninger med samfundskritisk indhold eller med motiver fra cirkusartisternes liv. - Alle beskrevet med venlig humor. Det er mindre kendt, at Storm P også var maler. På udstillingen var ikke så få malerier, og efter hans rejse til Paris ses tydelig påvirkning fra tidens store malere. Desværre fik vi ikke tid til at gå rundt på egen hånd og få uddybet de enkelte emner ved hjælp af de elektroniske guider, eller se nærmere på Strid udstillingen. Det må vi gøre individuelt en anden dag.

På Revymuseet indledte direktør Erik Hvidt med et foredrag om revyens og museets historie , krydret med anekdoter om de forskellige stjerner bl.a. med henvisning til de billeder og genstande, som var udstillet i det første rum.

Derefter gik vi ind i næste rum, hvor der var et filmlærred og tilskuerplads med ca. 30 stole.  Vi så her en film om revyens historie, som vi netop havde hørt noget om, men nu med billeder af de forskellige revyteatre og med prøver på nogle af stjernernes numre. Til slut fik vi 2 numre i deres helhed. Først Dirch Passer som ”russisk” klovn, hvis trick mislykkedes, hvorefter han skældte ud på ”russisk” ud i kulissen. Derefter Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe i færd med at skrive en sang til kronprinsens bryllup. De følgende rum nåede vi slet ikke at se nærmere på. De indeholdt et stort antal skærme med tilhørende hovedtelefoner, hvor man kunne høre og se forskellige numre i deres helhed.

Vi fik at vide, at vores billet gjaldt hele dagen, så hvis vi efter frokost ville vende tilbage og se mere, så var vi meget velkomne. - Jeg ved ikke om nogen orkede.

Frokosten indtog vi i Bjørnekælderen – en dejlig platte , og derefter kaffe og småkager.

 

 

7. november 2012

Favrholm Campus, Novo Nordisk

 

Det var en oplevelse!

60 medlemmer mødte op på Roskildevej 58 , Hillerød til en fin introduktion og rundvisning på Novo Nordisk´s kursusejendom. Vi startede i det store auditorium, utraditionelt ”møbleret” med runde borde omgivet af 5-6 stole med retning mod talerstolen.  Her gav projektchef, magister. Ph.d. Ole Kjerkegaard en meget interessant indføring i Novo Nordisk salgsmoral og deres studier og forskning vedr. bæredygtig udvikling. Derefter fortalte stedets lokale chef, Isabelle Petersen om FavrholmsHistorie.                                                                                                                                                                                                                         Navnet er første gang nævnt allerede år 1364, hvor stedet var et tilholdssted for Valdemar Atterdag. I århundrederne derefter hørte godset til kongehuset, og bl.a. Frederik II brugte gården til sine jagter i Nordsjælland.

I 1800 – tallet var Favrholm center for avl af Frederiksborg hesten og udvikling af denne og fra 1917 fungerede gården som Statens forsøgsgård for husdyr. I 1993 købte Novo Nordisk gården, og efter en arkitektkonkurrence, vundet af en hollandsk arkitektfirma, blev Campus indviet i april 2011.

                                                                         

Med hensyn til fredningen af den gamle gård var der lavet en imponerende ”modernisering”. Vi fik en fin rundvisning med accentuering af bl.a. udsigten til skyline mod Novo Nordisk´s store fabriks- og forskningscenter, ”koøre”- formen på tagvinduerne (arkitekten fik inspirationen første gang han var på gården og så alle køer gå rundt på marken), staldkonstruktionen beholdt i restaurantområdet mm.

Konferencerummene var alle af forskellige størrelser og udformning.  Og overalt var der placeret små køkkener, hvor konferencedeltagerne kunne lave kaffe og få frisk frugt og grønsager. Et kæmpe fitness center havde utallige redskaber til træning af alle tænkelige muskler. Efter rundvisningen god og sund frokost i restauranten. Kl.13.30 vendte vi tilbage til auditoriet, hvor foreningen holdt sin generalforsamling (herfra kommer sep. ref.).

 


20. september 2012

Frihedsmuseet

 

Indkaldelsen blev udsendt med brev via Lægeforeningen 3. september 2012.

Af indkaldelsen fremgik det, at kommende deltagere skulle tilmelde sig ved enten at ringe eller maile til Annet Aasted inden 10. september 2012.  Det virkede, og lettede bestyrelsens arbejde at vide nøjagtigt, hvem der ønskede at deltage.  Kun i et tilfælde glippede proceduren, da en førstegangsdeltager kom med på opfordring uden at tilmelde sig først.  Han betalte blot pr. netbanking.

Besøget blev gennemført som planlagt, kun med enkelte, forsinkede deltagere, men den unge, særdeles dygtige guide fik hurtigt samlet de 28 deltagere og kunne begynde rundvisningen på museet. det blev en god succes, hvor alle var tilfredse, og vi kunne forlade museet allerede kl. 12.30 og gå de 5 minutter til Café Toldboden i Amaliegade, en halv time forud for tidsplanen.  Vejret var med os den dag, så ingen blev våde undervejs.

Frokosten, en varm fiskefilet samt 2 store stykker smørrebrød, en øl og kaffe + kage til sidst, var veltillavet og velsmagende, så stemningen i det lille kælderlokale var god - alle havde nydt dagen og besøget på Frihedsmuseet.



9. maj 2012

Vallekilde Højskole og Lammefjorden


22 deltagere kørte kl. 9 med bus fra Holte station  til Vallekilde højskole.  Her blev vi modtaget af forstanderen siden 2010, Torben Smidt Hansen, som i foredragssalen indførte os i højskolens historie.

Skolen blev grundlagt af Ernst Trier i 1865 som en af de første 5 højskoler i Danmark, tilskyndet af Triers oplevelser som feltdegn (!)under den sønderjyske krig i 1864, hvor han 1) så den brede befolknings uvidenhed og behov for almen oplysning, 2) blev ven med præsten i Vallekilde og 3) mødte Grundtvig, som opfordrede ham til at udføre planen ude i landet, hvor behovet var størst. I 1866 blev den første bygning opført, og den nuværende hovedbygning er fra 1876.  Senere blev Danmarks første gymnastikbygning opført af elever på skolens snedker/tømrerkursus, og den står i dag i sin oprindelige,  særprægede smukke skønvirkestil. I de første år var højskolen kun for unge mænd, men ret hurtigt kom der pigehold om sommeren og karlehold om vinteren.  Kvinderne fik omkring århundredskiftet også adgang til at lave gymnastik, nu efter den svenske P.H. Lings principper. Vejret var mildt med byger og meget lidt sol, og vi gik en  tur omkring bygningerne med udsigt over den store park med  nyudsprungne træer.  Derefter  var der frokost i spisesalen sammen med de ca. 60-80 elever.  Der var en righoldig buffet, smukt anrettet. Eleverne bekræftede, at så lækker mad får de hver dag – ikke kun fordi vi var der!


Efter frokosten var der kaffe med kage i Billedsalen, som er udsmykket med vægmalerier af grundlæggerens søn, maleren Troels Trier, og den sidste time fordrag af forstanderen om hans tanker om Nye Pædagogiske Veje, aktuelt inspireret af bl.a. projekter med digitale læringsrum.  Højskolerne står jo i dag med spørgsmålet om, hvilken rolle de skal spille i det moderne samfund, hvor de skal finde en plads mellem skoleuddannelserne.  Målene kunne opsummeres således: At motivere mennesker til at opsøge viden, at udvikle engagerede mennesker, livslang læring, og at være  eksperimentarium for nye pædagogiske veje.

Fra højskolen kørte vi  i  10 minutter til Vindekilde, hvor vi mødtes med tidligere gårdejer,  lokalhistoriker Vagn Slott Andersen, hvis bedsteforældre i 1906 købte en parcel og byggede den gård, som Vagn overtog i 1958 og drev til 2008 i Vindekilde.  Vi  fik kopi af et gammelt kort, hvor vi kunne følge ruten og se de forandringer, der er sket i landskabet, siden den første inddæmning af Lammefjorden begyndte i midten af 1800-tallet. I 1873-74 påbegyndtes den største  inddæmning  med bygning af Audebodæmningen, hvorefter udpumpning af vand fra den inddæmmede Lammefjord kunne begynde året efter.  Vi hørte undervejs om  Dragsholm Slot, som var bispegods indtil 1536, og derefter kronegods. Det blev brugt som fængsel, og som mange ved, sad Jarlen af Bothwell her fra 1573 til hans død i 1578. Efter et kik på Dragsholm i det fjerne kørte vi mod Fårevejle, hvor kirken ligger på åskanten til Landvandskanalen, som afvander hele området. Der er omkring  100 km kanaler, kaldet løb, til afvanding. Først i 1943 blev den sidste ”sø” i området tømt.  Vi sluttede af med et besøg på Lammefjordens ”livsnerve”, Audebo pumpestation. Her så vi en udstilling om egnens historie, og vi så pumpen, som skal holde området tørt.  1 mm nedbør på Lammefjorden medfører ca. 60.000 kubikmeter vand at pumpe væk. Her sluttede turen efter en dag med mange nye indtryk, og vi nåede hjem næsten som aftalt kl. 17.  (B.M.Ø.) 1)Statue af Ernst Trier ved indkørslen. 2)Billedsalen 3)Vallekilde Højskole

4)Gymnastiksalen 5)Afvandingskanal 6)Audebo Pumpestation 7)Pumpen


 

8. februar 2012

Garnisonskirken

 

Vi var 40 medlemmer der samledes i Garnisonskirken på Sankt  Annæ Plads.

Biskop Erik Norman Svendsen indledte med at fortælle om kirken, som opførtes  i slutningen af 1600- tallet og blev indviet 1705.  Dronning Sophie Amalie skødede en del af Amalienborgs jorder til kirken efter en frygtelig brand på slottet i forbindelse med en teaterforestilling. Branden havde dræbt 188 personer, deraf 100 børn.

Kirken blev bygget til Københavns Garnison og kan med sine 2 pulpiturer give plads til 1000 mennesker.  Det er dronning Margrethes sognekirke og hun kommer der jævnlig. Den er meget spartansk udsmykket. Kirkerummet domineres helt af det store orgel, med både Frederik IV´s og Margrethe II´s monogrammer. I koret ses det imponerende alter i norsk sort og hvid marmor fra 1724.

 

Kirkens organist Hans Westenholz fortalte os om orgelet og spillede først et stykke af  Felix Mendelssohn , hvorefter vi sang salme 557.  Denne salme indledte Erik Norman Svendsens foredrag om sin tid i salmebogs kommissionen. Vi fik en meget interessant fremstilling med mange vittige bemærkninger – så vi fik rigeligt brug for ”lattermusklerne”. Der blev efter foredraget god tid til at stille biskoppen spørgsmål. Efter kirken trak vi ned til Hotel Admiral hvor vi spiste en dejlig 2 retters frokost .

 

 

16. november 2011

Danmarks Akvarium


29 personer var tilmeldt dette arrangement.

Vi startede med et foredrag om Akvariets historie og de fremtidige planer. Ifølge indbydelsen skulle det have været holdt af direktør Jesper Horsted. Han var imidlertid forhindret, så i stedet kom souchefen Gitte Louise Weldingh. Hun fortalte levende og engageret ledsaget af film og lysbilleder. Akvariet åbnede 1939, og var dengang meget moderne og avanceret. Det havde både koldt og varmt ferskvand og koldt og varmt saltvand, hvilket var usædvanligt på den tid. Bygherren var civilingeniør Knud

Højgaard, hvis søn Mogens Højgaard var biolog og blev Akvariets direktør de første mange år. Senere blev Akvariet udvidet, først i 1974, hvor man fik landskabsakvarierne – og derefter i 1990, hvor man fik cafe og skolestue, samt vandborde til mindre forsøg – og hvor børnene havde lejlighed til at røre ved levende fladfisk og krabber. Gratis formidling til skolebørn havde man dog haft i alle årene, men nu med dette ekstra udstyr. Begge udvidelser – og også det fremtidige nye Akvarium – har fået betydelige økonomiske tilskud fra Knud Højgaards Fond. Det nye Akvarium, som man har talt om i mange år, bliver nu en realitet, og kommer til at ligge på Amager. Tårnby kommune har stillet et grund til rådighed. Byggeriet begyndte sidste år og forventes færdigt i 2013. Inspirationen til bygningerne er ”en hvirvelvind” - en figur som forekommer mange steder i naturen – og tegningerne er udformet således, at der flere steder er mulighed for at bygge til, uden at helhedsindtrykket lider skade. Foruden at være meget større, vil det nye Akvarium indeholde nye tekniske muligheder – blandt andet vil man kunne sænke en mikrofon ned i vandet, så man uden for glasset kan høre, at fisk faktisk siger noget.

Efter foredraget fik vi en rundvisning med Peter Bach fra skoletjenesten. Han fortalte veloplagt fakta og anekdoter om beboerne i de bassiner, vi gik forbi. Han kendte dem alle sammen – og en del af dem kendte øjensynlig også ham. Når han viste sig på fodergangen over bassinerne, kom de store karper op til overfladen og lod sig klappe – og den ottearmede blæksprutte fandt sig i, at han rullede en af dens arme helt ud, så vi kunne se længden – samtidig med at den uanfægtet fortsatte med at fortære den krabbe, den var i gang med. Den elektriske ål blev fodret – og kvitterede med nogle kraftige udladninger, som kunne aflæses på måleren uden for bassinet. I landskabsakvarierne blev der også fodret. Sumpskildpadderne spiste af hånden.

Krokodillen var komplet uinteresseret. Hajerne fik ikke noget, de havde fået tidligere på dagen. Men de små piratfisk fik en skrubbe, som blev hængt ned til dem i en snor. De piskede rundt om den, så det så ud som om vandet kogte. Efter et par minutter blev skrubben løftet op. Da var det halve væk. Så blev den sænket ned igen, og lidt efter var det hele ædt. Efter rundvisningen var der dækket op til os i afdelingen for koralrev og farvestrålende småfisk. Med udsigt til dem, spiste vi en udsøgt middag. Kaffen fik vi i cafeen, hvor vi også holdt generalforsamling.

 

 

27. september 2011

Omvisning på Ny Carlsberg Glyptotek

 

22 deltagere mødtes til omvisning ”huset rundt” på Glyptoteket.   Guiden indledte i den smukke vinterhave med at fortælle om tilblivelsen og senere udvidelser. 

”Glyptotek” betyder skulptursamling og denne  blev grundlagt af brygger Carl Jacobsen, da han i 1888 donerede sin samling af danske og franske skulpturer til offentligheden. Byggegrunden blev skænket af Københavns kommune, og i 1897 stod første del færdig.  Arkitekten, Vilhelm Dahlerup havde tegnet  museet, og senere blev byggeriet  videreført af arkitekt Hack Kampmann, som forbandt de nye og gamle bygninger ved hjælp af vinterhaven med glaskuppel.  Den tredie udvidelse blev færdig i 1996 og er tegnet af arkitekten Henning Larsen, og seneste ombygning  er forestået af Dissing og Weitling i 2006, så museet nu fremstår i flere etager  med god overensstemmelse mellem den smukke og imponerende gamle bygning og de nye afdelinger. I takt med disse ændringer er samlingen udvidet til at omfatte bl.a. antik kunst fra etruskerne, fransk og dansk kunst  i form af fransk impressionisme og dansk guldalderkunst i form af skulpturer og malerier. 

Guiden havde udvalgt nogle få eksempler fra skulptursamlingen, bl.a. den idealiserede kvindefigur, den uberørte Eva, bestilt af brygger Jacobsen hos kunstneren, men kasseret p.g.a. en mørk stribe i den hvide marmor, og som modstykke en stærkt realistisk bronzegruppe, ”Borgerne fra Calais” af Rodin. Fremvisningen blev krydret af oplysninger og anekdoter om kunstnerne og bryggerfamilien. Andre eksempler var malerier af guldaldermaleren Købke stillet overfor Monet som repræsentant for impressionismen,  samt en dobbelt-portrætbuste af Carl Jacobsen og hustruen Otilia, som var afdød på portrætteringstidspunktet og derfor afbildet nærmest stiliseret. Efter omvisningen havde vi næsten en time til at se samlingerne på egen hånd, bl.a. særudstillingen om Gauguin i Polynesien,  før vi i dejligt septembervejr gik til restaurant Rio Bravo, hvor vi nød en frokostplatte i de rustikke omgivelser.

 

 

25. august 2011

Fælles Sjællandsk-Skånsk udflugt til middelalderklostre i Nordsjælland

 

Der var stor tilslutning til turen. Vi blev ialt 65 deltagere, 23 fra

Skåne og 42 fra Sjælland. Vejret var rimeligt - en del sol og overvejende tørt.

Da vi var så mange, kunne vi ikke spise i Møllehuset, som det først var

bestemt, men i restauranten i kælderen på selve klostret,hvor vi fik en

spændende "Middelalderbuffet".

 


10. maj 2011

Danske Pelsavleres Auktionshal" Kopenhagen Fur, GLOSTRUP

 

I alt 17 medlemmer fra Seniorlægerne Frederiksborg deltog i ovenstående udflugt sammen med ca.

180 personer fra andre foreninger. Først samledes vi i auktionssalen, hvor der ved auktionerne om efteråret  kan rummes omkring 500 opkøbere fra bl. a. Rusland og Kina. Vi fik først 1 times introduktion i hvorledes pelsdyropdræt foregår med yngelpleje og i det hele taget håndtering af avlen med udstrakt automatisering med fodermaskiner, vandings- og udmugningssystemer. Derefter fulgte 1 times rundgang i de enorme sorteringshaller, hvor store transportbånd i døgndrift ved hjælp af elektronisk udstyr sorterer skindene efter farvenuancer,kvalitet , hårlængde  og pelsfylde. Kapaciteten er omkring 10-12 mill. skind om året og ved  en enkelt auktion af nogle dages varighed kan der omsættes for op mod et par milliarder kroner, således at indtjeningen tangerer landbrugets.

Efter rundturen havde to kokke  tilberedt en udsøgt diner for os med laks, okse- og lammesteg samt kaffe og kage – i programmet hed det ”en let anretning.” Herefter demonstrerede nogle mannequiner en del af  de færdige  modeller i læder- og pelsvarer og der var mulighed for at købe disse til en meget overkommelig pris. Det var en skam at tilslutningen ikke var større.

 

 

24. februar 2011

Orlogsmuseet     

 

Fredag den 24. februar 2011 mødtes 33 forventningsfulde seniorlæger fra Frederiksborg udenfor Orlogsmuseet i Søkvæsthuset. Det var en kold og blæsende formiddag, så vi nåede alle sammen at blive godt kolde, før museets glasdøre endelig blev åbnet. Jeg har, som ansvarlig for arrangementet, sendt positiv kritik til direktøren for Statens Forsvarshistoriske Museum, Ole Frantzen og gjort ham forståelig, at man naturligvis har museets døre åbne, når de betalende gæster ankommer en halv time før.

 

Nå! – alt gik ellers efter planen, da vi endelig kom ind i varmen, og de 2 hold blev vist omkring i det spændende museum. Som alle øvrige marinemuseer i Verden, har Orlogsmuseet langt flest krigsskibsmodeller med sejl, og det fik vi forklaret af guiden.

Den gang byggede man først en model og fik den godkendt af Kongen, før det rigtige skib kunne bygges – tømrerne brugte direkte modellen som byggemodel. De grå stålskibe, der afløste sejlskibene, var tegnet og meget hemmelige, når de blev bygget, og når de 20 år efter blev udfaset til ophugning, var der ingen, der interesserede sig for dem – de forsvandt bare, og blev afløst af nye konstruktioner, som ligeledes var meget ”hemmelige”. Derfor findes der meget få grå skibsmodeller i samme skala i de mange flotte marinemuseer man kan besøge som turist.

 

Frokosten blev serveret i Søofficersforeningens smukke lokaler i samme bygningskompleks, Søkvæsthuset, så alle kunne opleve de mange gamle traditioner, som Søværnet stadig holder i hævd – lokalerne er et museum i sig selv – og her var døren åben, og alle blev budt velkommen indenfor, da de ankom. Det blev en god dag i Søkvæsthuset – og næste gang er jeg sikker på, at museets gæster kan samles indendørs når de ankommer.

 

 

11. november 2010

Steno Diabetes Center i Gentofte i Hagedorn Auditoriet


Opkaldt efter én af nestorerne inden for diabetesforskningen i Danmark, overlæge H. C. Hagedorn, dels for at afvikle vor generalforsamling og dels  for at høre om diabetesforskning og behandling.

Klinikchef, overlæge, dr. med. Ebbe Eldrup holdt et interessant foredrag om Diabetes og viste en film om Diabetes på verdens plan. Først kom et historisk tilbageblik med opridsning af de afgørende begivenheder, da det lykkedes for Banting og Best i Toronto at fremstille verdens første insulinekstrakt fra en oksepancreass i 1922. Kuriøst nok var den danske fysiolog og professor August Krogh, hvis hustru var læge og i øvrigt også diabetiker, netop på foredragstourné i USA og besøgte instituttet i Toronto, hvor opfindelsen var gjort, og han blev fantastisk nok delagtiggjort i både opskriften på insulin såvel som fik autorisation til introducere insulin i Skandinavien, og på forbløffende kort tid – eet år el. to – holdt insulinen sit indtog i Skandinavien. Det var dr. Hagedorn, der stod i forreste række, når det gjaldt diabetesforskningen i Danmark, men efterhånden fulgte mange danske forskere og insulinproduktionen er hele tiden blevet forbedret og forfinet, der kom institutioner som Niels Steensens hospital og Hvidøre hospital samt en meget udviklet dansk medicinalindustri indenfor insulinfremstilling, der har markeret sig på verdensplan.

En stor tak til overlæge Eldrup for en berigende dag i Steno Centret.

Som cadeau fik alle deltagere en smuk bog om dansk diabetesforskning udgivet i anledning af Steno Diabetes Centers 75 års dag. Efter mødet spiste vi en dejlig frokostmenu på det nærliggende Gentofte Hotel.


 

15. september 2010

Besøg på Fuglsang Kunstmuseum og Refugiets park

27 deltagere mødte op kl. 9 til bus afgang fra Holte Station – 2 stødte til ved museet. Lige som vi var kommet ind i bussen begyndte det at styrregne, men som vi nærmede os Lolland strålede solen fra en klar himmel.

Museet er indviet for nogle år siden og tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton.

Det er skønt placeret i naturen med et "meditations" rum i enden af centergangen. Dette har 3 kæmpe vinduer: mod syd, øst og vest. Her kan man nyde natur sceneriet især mod Skejten.

Museets kunst er tidligere fremvist i Maribo egnsmuseum, som med tiden blev for lille. Samlingen er koncentreret omkring dansk kunst fra 1850 -1950.

Vi blev delt i 2 grupper og fik en meget fin guidning fra den danske Guldalder til moderne kunst. Vi kunne desværre ikke se hele museets samling, idet man var ved at forberede og ophænge en udstilling af P. Skovgaards værker.

Efter museumsturen gik vi til Caféen, hvor der var dækket op til en dejlig buffet.

KL. 14 mødte Jørgen Holm op og guidede os i Refugiets have. Selve Refugiebygningen er ikke beboet siden Refugiet lukkede i slutning af 90-tallet. Fru de Neergaard boede som enke på herregården indtil sin død i 1959. Derefter blev huset indrettet til refugium. Økonomisk kunde ikke bære og derfor lukningen. Nu bruger Sydsjællands Symfoniorkester lokalerne til øvelsespil og koncerter. Der kan også holdes større fester.

Haven holdes i en meget skøn stand og Jørgen Holm, cand.hort. har haft ansvaret for den i 40 år. Vi fik se skønne, kæmpestore træer og kunne søge ly for en eftermiddags byge i "katedralen". Det var en stor tuja som med sine rodskud var enorm. Der var gennem årene "renset op", sådan at man følte man kom ind i en meget høj kirke. Og den gav fin beskyttelse for regnbygen.

Kl. 15.30 vendte vi hjemad mod Holte og præcis på slaget 17.30 holdt bussen på Holte stationsplads.